Home

Op

Seneste indlæg nederst i tråden

Indlæg fra Otto Kjærgaard  (22.10.2015)

Jeg er en af de formastelige, der fik "foræret" en guldmedalje, så vidt jeg kan forstå Leif. Det har jeg gennem årene efterhånden prøvet nogle gange og kan berette, at det ikke ændrer ens liv ret meget. Faktisk slet ikke.
Dommerne er blevet udstyret med nogle regler, som de skal dømme efter, så hvis der skal laves om på uddelingen af guldmedaljer, så skal bedømmelsesreglementet laves om. Når udstillere har gjort det, de skal, ifølge bedømmelsesreglerne, så skal de vel have de point, som der står i reglerne, de skal have. Forhåbentlig er anklagen om de mange guldmedaljer ikke en anklage mod dommerne og deres evner til at se og regne. Eller de ikke er ved deres fulde fem?
Indrømmet, de reglementer, der dømmes efter, har en del gummiparagraffer, som nogle nyder godt af og som andre bliver straffet for, (fx Arne Fredens meget flotte samling 1. Verdenskrig). Med dette in mente synes jeg, udstillere skal slappe af, og efter de har fået deres bedømmelse sige: "Nå". Deres samling er ikke hverken blevet bedre eller ringere ved at blive udstillet, for man ved godt selv, hvor god ens samling er, og at andre ikke kan se det, er mest deres fejl.
Lad det nu ligge. Leifs romantiseren af de gamle dage vil jeg ikke skrive under på. Jeg kan huske samlinger, der pludselig blev tildelt guldmedaljer, uden nogen forstod hvorfor. Jeg tør ikke nævne et eksempel for ikke at blive uvenner med nogen. Og dog kan man måske nævne en nu afdøds samling, en med blækannulleringer. Eller en samling med kun et mærke på hver planche, eller samlingen, der ikke var tekstet, da "materialet talte for sig selv".
At dømme efter de internationale regler vil måske endda give flere guldmedaljer, for jeg har selv oplevet, at jeg først fik en guldmedalje, da jeg udstillede i udlandet, så jeg tror, sagen er mere kompliceret end som så. Jeg har sidenhen udstillet en række gange i USA, og der hænge gulmedaljerne en del mere løst end i DK. Og de siger, de dømmer efter de internationale regler!
Årsagen til, at der falder så mange gulmedaljer, har en naturlig forklaring: VI er blevet gamle!! Dem, der høster guldmedaljerne, er alle godt op i den grå alder, har bagt på deres samling i masser af år og har haft råd til at købe de ting, der giver pote på udstillinger. De har besøgt højskoler og efterskoler og seminarer med dommere, så hvis de ikke kan få gode bedømmelser, hvem kan så.
Forslaget om ikke at give medaljer til enrammes, postkort og åben klasse, er problematisk. Hvis vore U17 fodboldlandshold bliver europamestre, skal de så kun have en bronzemedalje, og hvis U21 blev europamestre så kun en sølvmedalje, så man reserverer guldmedaljen udelukkende til det "rigtige" landshold?
Skal vi ikke glæde os over, at mange har gjort sig umage og er blevet belønnet for det.

Svar fra Leif Ørndorf  (27.10.2015

Kære Otto Kjærgaard. Tak for din kommentar. Du forholder dig dog ikke til den kritik, jeg har rejst, nemlig om det er rimeligt at uddele så mange guldmedaljer på vores udstillinger, som tilfældet er. Kunne du ikke, når du nu vil kommentere, fortælle, om du er fornøjet med de mange guldmedaljer, der uddeles? Du anerkender jo, at reglementet er mangelfuldt jf. din bemærkning om gummiparagraffer, og alligevel virker det, som om du er ganske godt tilfreds med tingenes tilstand. 

Det burde være exceptionelt at blive tildelt en guldmedalje for sit eksponat. Sådan er det ikke længere. Uanset hvordan det end vendes eller drejes, er guldmedaljer i den grad blevet devalueret. Det er ikke dommernes eller udstillernes skyld. Det skyldes først og fremmest, at reglementet er forældet og burde strammes op. Det er faktisk det, mit indlæg handler om.

 Nyt indlæg fra Otto Kjærgaard  (20.11.2015

Direkte adspurgt synes jeg ikke, der uddeles for mange guldmedaljer. Det kommer lidt an på, hvordan man betragter det at udstille sin samling. Hvis man ser på det som et Danmarksmesterskab, så burde der kun uddeles én guldmedalje. Sådan er det ikke.

Udstilling af eksponater er ligesom de mange konkurrencer, man fx afholder i Frankrig, hvor man kan indsende sin vin eller sin ost, eller hvad man nu producerer til en smagskonkurrence. Den vin, jeg drak i aftes, havde fået en guldmedalje ved ’Concours de Bordeaux 2014’. Det gør den ikke til landets bedste eller dyrest vin, men dommerne ved denne konkurrence (=frimærkeudstilling) synets, at den havde en kvalitet, som ifølge deres regler gjorde den værdig til en guldmedalje. Man kan derfor ved samme konkurrence uddele mange guldmedaljer, hvis producenterne har gjort sig umage.

Det kan måske undre, at man kan uddele en guldmedalje til både en let, frugtig, lys vin og også til en bulderbasse, der er tyk som okseblod og med en procent, der får en bankansat til at blegne. Hvilken en er bedst, ja det kan dommerne ikke afgøre, for det afhænger af smag, og hvad vinen skal bruges til, men de kan være enige om, at begge producenter har opfyldt betingelserne for at få en guldmedalje. De har gjort deres hjemmearbejde godt og fortjener et klap på skulderen.

Når man ser på de eksponater, der får guld, så er de ofte helt usammenlignelige – Torben Malms Tjenestemærker, mine Radiobreve og Leif Rasmussens dyr. Lige så forskellige som rødvin. Hvis er bedst? Det er her gummiparagrafferne hos dommerne komme ind, for det er i sidste ende et spørgsmål om smag. ’Smag’ gemmer sig i dommerskemaet under noget, der hedder ’betydning’. Jeg har diskuteret det meget – især med en enkelt dommer – og trods adskillige forsøg på at forklare den videnskabelige nøjagtighed af dette begreb, så ved jeg som gammel statsudnævnt beskikket censor og opmand i tvister om karakterbedømmelser, at enhver dom indeholder en grad af subjektivitet (hvorfor får mit eksponat fx mindre end de to nævnte for betydningen er da meget større ;-)).

Vi kan godt stramme op og ændre reglementet, hvilket ofte gøres, men det forhindrer ikke en vis grad af subjektivitet i bedømmelsen. Derfor er mit bedste råd stadig: Slap af og glæd dig over dit eksponat og vidunderlige hobby. Vis hvad og hvordan, du samler. Skriv om det til glæde for andre. Får du ikke helt den bedømmelse, du mener, du fortjener, så stil op til en anden konkurrence med andre dommere, som har en anden smag, for det er i sidste ende en leg, det vi bedriver, og hvilken herlig leg, uanset om man får guld, sølv eller bronze.



 

zukunft vor allem sich auf der karte auf featured on as hood & # 8217; 2013 auf track & # 8220;Nike Sock Dart SE Femme bugatti #.Adidas Crazylight Boost Low 2016 & 8221; seither sind die atlanta künstler schon zu einer der heißesten rapper im spiel.Adidas Tubular Instincund giorgio armani entworfen hat vor kurzem eine linie kleider mit bugatti, was eine bessere zeit für die beiden superstars in ihren eigenen rechten zusammen für ein gemeinsames projekt?Nike Air Pegasus 89bei der bindung über bugattis, zukunft und armani wiederum traf sich mit gq style, ein besonderes foto verbreitet.das shooting fand an der renommierten designer & # 8217; s vierstöckigen anwesen in mailand, vor allem in den hof seines hauses.NIKE AIR MORE UPTEMPOnach einem blick auf gq style & # 8216;NIKE FLYKNIT RACER HERREN s neue foto - shooting mit zukunft und giorgio armani,ADIDAS YEEZY 350 BOOST V2 rüber zu gq für das gesamte interview.auch sollten sie jared leto aus auf dem cover der neuen ausgabe.Adidas Gazelleportand sich nell & # 038; mary, gegründet im jahr 2012 von krista stovel gesprochen, leah stovel gesprochen und avery bloom, dieser einzigartigen siebdruckverfahren tote tasche mit mountain design.gemeinsam mit uns gewachsen, bio - baumwolle segeltuch,Adidas Superstar die tasche mit lederriemen mit messing - nieten und drei interne taschen.noch eine tolle erinnerung an die kreative kraft, die den nordwesten,NIKE AIR MAX 2017 die tasche und vieles mehr finden sie auf ihren online - shop.