Home

Frimærkeminder

Onsdag d. 26. januar 2011 hørte jeg et aldeles fremragende foredrag af Niels Schou om ”Frimærkehandelen i Århus for 50 år siden”.

Foredraget der blev holdt i Århus Frimærke Klub, inspirerede mig til at skrive lidt om mine egne oplevelser, da jeg i ungdommens vår ofte tog til København for at købe frimærker, når der var penge på lommen.

I 1. del er vi tilbage sidst i 1960’erne og starten af 1970’erne. Denne erindring er skrevet, som jeg husker de forskellige frimærkehandlere, der blev besøgt i København.

I 2. del fortsætter jeg med frimærkeminderne fra de Københavnske frimærkehandlere, samt en enkelt fra Holbæk.

1.  del

Skindergade, Klosterstræde, Lille Kannikestræde og Fiolstræde

I de go’e gamle dage foregik en meget stor del af frimærkehandelen i København i netop dette kvarter.

Typisk for den tid var, at almindelige og vel især unge samlere blev regnet for 2. klasses kunder hos Jørgen Rasmussen, der lå på hjørnet af Skindergade og Klostergade, hos Hermes i Klosterstræde, og i Den Gule Butik der lå i Skindergade, skråt overfor Jørgen Rasmussens forretning. Den behandling man blev udsat for i disse forretninger, var just ikke det man forstår som en god oplevelse. Så det var ikke mange kroner, der blev lagt i disse forretninger.

En enkelt god oplevelse skal jeg dog berette om. Det var hos Hermes i 1968-69. Min trofaste og jævnaldrende følgesvend Rito Nielsen, der ligesom jeg boede i Nykøbing Sjælland på det tidspunkt, gjorde lidt af et kup. Rito der var ivrig samler af danske mærker med reklamevedhæng, pegede på et ganske pænt parstykke i den lagerbog, vi ”allernådigst” fik lov til at kigge i, for at se om der var noget vi ønskede at købe. Den unge mand der ekspederede os var ikke opmærksom på, at parstykket var fejlanbragt så det sad sammen med nogle mere almindelige reklamemærker. Da han nævnte prisen købte Rito naturligvis parstykket. Han skyndte sig at betale, og vi forlod derefter Hermes. Først da vi kom udenfor fortalte Rito hvorfor han købte parstykket. Så for en slik fik Rito erhvervet et af de sjældneste danske reklamemærker. Det morede vi os over hele vejen hjem J

I Lille Kannikestræde lå der også en mindre forretning. Så vidt jeg husker var det en filial under Jørgen Rasmussen, der jo også ejede Den Gule Butik; der var Aage Reddersens tidligere residens. Her fik man da i det mindste ikke en nedladende behandling. Forretningen havde dog ikke det store udvalg, så der kom vi kun nogle få gange.

Så må Foghs Frimærker i Skindergade ikke glemmes. Her var der just ikke det store udvalg. Men indehaveren, en ældre vennesæl herre, kunne altid berette om de mange 2 Rigsbankskillinger, han havde gemt i pengeskabet til pensionen. Den historie holdt nu nok ikke helt vand. Men en rar og behagelig ældre herre var han helt bestemt, og så behandlede han os unge mennesker med respekt.

Men især 2 frimærkehandlere har en stor plads i mit hjerte:

John Goht der var indehaver af forretningen Nordisk Frimærkebørs i Klosterstræde, og den navnkundige Steen Rosling fra Ileta i Fiolstræde. Det var især her skillingerne blev spenderet.

John Gohts forretning i Klosterstræde 15 var noget helt unikt. Et besøg her var altid en oplevelse. Det var som at komme 50 år tilbage i tiden. Så længe siden må det være inventaret sidst var blevet skiftet ud, mindst. John Goth husker jeg som et ærligt og retskaffent menneske, og som en rigtig autoritet. En fin og nobel mand der altid røg på en stor coronacigar af fin  kvalitet. En af de mest positive oplevelser i mit efterhånden lange frimærkeliv kan jeg takke John Goth for. Det var i 1968. Jeg var begyndt at samle på Dansk Vestindien. Der var sparet sammen til et større køb. Turen gik til John Goth, hvor jeg bl.a. købte en stemplet linietakket 4 Cents kvadrat, AFA nr. 4. Det var jo lidt af en investering dengang. Da jeg om aftenen skulle sætte mærket ind i albummet opdagede jeg at mærket havde en lille rift. Så næste dag tog jeg en dyb indånding og ringede til John Goth. John Goth beklagede og spurgte om jeg ville have pengene retur, eller have noget andet i stedet. Under besøget dagen før havde jeg bemærket en postfrisk 14 Cents. Det var en lige lovlig stor mundfuld så jeg spurgte Goth om det kunne ordnes således at differencen mellem de 2 mærker blev betalt med, så vidt jeg husker, 3 månedlige afdrag hvorefter han så kunne sende mærket, når det var betalt. Ikke tale om svarede Goth. 14 Cents mærket sender jeg til dig i morgen. Så kan du bare sende pengene efter det du foreslog. Det glemte jeg aldrig Goth for. Det blev til mange besøg i Klosterstræde 15, inden vi flyttede til Jylland.

Blev det til mange besøg hos Goth, blev det også til mange besøg i Ileta Frimærkehandel hos Steen Rosling i Fiolstræde. Hos Steen fik vi altid en overordentlig, fin og fair behandling. Ved et par enkelte lejligheder var min far med når vi besøgte Steen. Så stod den på frokost, på en af de lokale restauranter. Min far var jo frimærkehandler på Nørrebrogade indtil 1962, hvor vi flyttede til Svinninge. Netop derfor kendte Steen og min far hinanden, da de begge var medlem af Danmarks Frimærkehandlerforening. Ingen tvivl om at Steen og min far havde kemien tilfælles. Her fandt vi mange mærker til vores samlinger. Selv så mange år efter er jeg overbevist om, at den fine behandling vi altid fik hos Steen i Ileta, ikke skyldtes det faktum at Steen og min far var gode venner. Steen er, og har altid været et fint og retlinet menneske. I hvert fald kender jeg absolut ingen, der er blevet dårligt behandlet af Steen. På et enkelt tidspunkt var det måske en fordel at min far og Steen kendte hinanden. Under et af mine mange besøg hos Steen blev jeg ret tændt på en 14-blok af 3 Cents grovtakket fra DVI. Den kostede så vidt jeg husker 300 kr. Problemet var at jeg kom direkte fra Goth i Klosterstræde, så der var lavvande i kassen. Men du kan godt få en betalingsordning sagde Steen, jeg kender jo din far. For resten blev 14-blokken pladet ved hjælp af Hagemanns bog. Den matricefejl der senere blev betegnet som RM 5A, var jo beskrevet i Hagemanns bog.

 

2. del

For første gang til frimærkeauktion

I 1968 var jeg for første gang til en frimærkeauktion. Efter erindring hed firmaet Københavns Frimærkeauktion, og auktionen fandt sted i en kælder i Studiestræde. Mit første auktionskøb var en ubrugt DVI 4 cents kvadrat, AFA no. 4. Hammerslaget var på 190,00 kr. Efter hvert hammerslag blev der ”kradset” penge ind. Auktionsbyderne sad ved borde, der var anbragt i U-facon, mens de unge mennesker der udleverede de købte lots og ”kradsede” penge ind, residerede på den indvendige side. Køberne var for en stor del krejlere og kræmmere. Bl.a. husker jeg Erik B. Jensen fra Holbæk (som jeg vender tilbage til), som købte ind i stor stil.

 

Bechsgaard

Et besøg hos Bechsgaard i Julius Thomsens Gade i 1969 glemmer jeg aldrig. Desværre ikke for det gode. Som jeg tidligere har beskrevet, var det ikke altid en god oplevelse at besøge visse frimærkehandlere i Skindergade-kvarteret. Men at blive udsat for en endnu værre behandling i dette hus, er et af mit frimærkelivs største skuffelser. Ikke mindst fordi jeg faktisk kendte Bechsgaard, som min far handlede rigtig meget med i hans tid som frimærkehandler.

En af de oplevelser, der står tydeligst i min erindring var engang jeg var med min far inde hos Bechsgaard. Det må have været 1960-61. Min far må have købt rigeligt ind, for Bechsgaard forærede mig et postfrisk sæt ”Det islandske flag” AFA 328-29. Jeg var godt nok både glad og stolt. 

Nå, men tilbage til 1969. Mine forældre vandt 100.000,00 kr. i Landbrugslotteriet i 1962 og gik derefter ind i restaurationsbranchen. Meget nærliggende da min mor jo oprindelig var kok og smørrebrødsjomfru. Det betød jo at der var mulighed for at tjene en ekstra skilling i fritiden.

Så en skøn forårsdag i maj gik turen til København for at købe frimærker. Jeg havde taget mange vagter som tjener, så der var skillinger på lommen. På denne tur skulle Bechsgaard besøges. En ung mand i 20’erne spørger til mit ønske. Jo, jeg vil gerne købe en pænt stemplet 5 øre tofarvet og et pænt stemplet 5 kr. Posthus. Ekspedienten: Hvis de lige vil følge med mig. Troligt følger jeg ekspedienten hen til en dør, hvor han banker på. Efter et ”ja” åbnede ekspedienten døren. Ved et bord sidder en midaldrende herre (formentlig Lundegaard Nielsen) med sin madpakke. Sammen med ekspedienten måtte vi pænt blive stående i døråbningen. Ekspedienten spurgte så ”herren” om vi havde en pæn stemplet 5 øre tofarvet og et pænt stemplet 5 kr. Posthus. ”Herren” så op fra madpakken, betragtede mig i et splitsekund, rystede på hovedet uden at sige et ord, og rettede igen blikket ned mod madpakken, der åbenbart var mere interessant, end en kunde i den yngre ende af skalaen. Dybt rystet forlod jeg forretningen. Selv om jeg dengang var vant til lidt af hvert hos de forskellige frimærkehandlere, var denne oplevelse noget af det værste jeg har oplevet i hele mit frimærkeliv. Den ”sviner” tilgav jeg ikke lige med det samme.

Der skulle gå mere end 10 år før jeg igen satte mine ben hos Bechsgaard. Det var i 1980 hvor jeg sammen med min far aflagde forretningen et besøg. Jeg spurgte efter breve fra Dansk Vestindien. Ekspedienten måtte med beklagelse fortælle, at de ikke havde nogle sådanne på lager. Så spurgte min far ekspedienten, om Bechsgaard var til stede. Det var han. Så fik de to en lang snak om gamle minder. Især en ting glemmer jeg aldrig fra dette besøg. På et tidspunkt spørger Bechsgaard min far, om det kun var for at besøge ham, vi var kommet. Næ, svarede min far, min søn var, desværre forgæves, kommet for at se på breve fra Dansk Vestindien. Så skulle i have set Bechsgaard. I næsten samme sekund vendte han sig mod ekspedienten (for resten en af datidens kendte filatelister) og gav ham et vink med hånden. Som med et trylleslag kunne de Dansk Vestindiske breve nu findes frem fra gemmerne. Denne gang var besøget ikke forgæves. Jeg forlod forretningen med 4 breve fra DVI.

Denne oplevelse var vel typisk for datidens frimærkehandel.

Gad vide om den arrogante ”herre” fra 1969 havde opført sig anderledes, hvis min far og Bechsgaard havde været til stede. Det havde han nok!

 

Erik B. Jensen fra Holbæk

Er der en handler, jeg kun husker for de gode minder, er det Erik B. Jensen fra Holbæk. Det er vist ikke for meget sagt, at betegne den tidligere bankkasserer som det lokale ”ikon”, når det gjaldt frimærkehandel. Erik B. Jensen var ærligheden og venligheden selv. Det var dengang stort set alle frimærkehandlere solgte deres frimærker til 100 % AFA. Men Erik B. Jensen kunne nøjes med 75 % AFA. Så der blev også købt frimærker her. Desværre havde han ikke en butik; men solgte pr. postordre fra lejligheden på Munkholmvej. Desuden var han altid med ved diverse arrangementer, der dengang ofte var når klubberne i Holbæk, Nykøbing Sjælland og Kalundborg holdt fælles møder. Det begrænsede naturligvis mulighederne for at gøre gunstige køb.

Et af mine køb hos Erik B. Jensen husker jeg tydeligt. Ved et af fællesmøderne i 1969, denne gang på Hotel Phønix (mine forældres hotel) i Nykøbing Sjælland, købte jeg en meget pænt stemplet vandret 3-stribe ”3-7-3 øre automatmærker”. Dengang var det vist et godt køb til 75 % AFA.

Det jeg altid vil huske Erik B. Jensen for var, at han altid havde tid til en frimærkesnak, også med os unge mennesker. Utallige er de beretninger og referater han kom med, når han havde været til Hermes-Skandia auktion. Alt blev slugt råt med store øjne og ører.

 

Stampex på Jernbane Alle i Vanløse

Stampex i Vanløse handlede jeg også lidt med i slutningen af 1960’erne. I butikken var der på væggen anbragt et stort spejl, anbragt således at det var muligt at holde øje med butikken, hvis handleren skulle hente noget i kælderen. Ganske smart, og sikkert også nødvendigt. Der er jo ikke alle der kan modstå fristelser. Her købte jeg bl.a. en 8 Skilling grøn og en 3 Skilling Krone-Scepter-Sværd. Det var hos Stampex, jeg købte en øvre marginal-firblok af 25 øre Gammel Luftpost for 150,00 kr.

 

Avanti   

Forretningen lå i Frederiksborggade. Mit første besøg her var sammen med min far i 1969. Udvalget af frimærker fra Dansk Vestindien var ikke ligefrem prangende. På det tidspunkt var jeg faktisk kommet ret langt med min DVI-samling, så der var intet i lagerbogen der kunne friste. Handleren spørger så lidt forsigtigt om jeg kunne være interesseret i et postfrisk 4-blok sæt af St. Thomas havn. Jamen det var jeg da. Desværre ligger det i min bankboks sagde handleren. Den forklaring holder nok ikke helt vand. Sandheden er nok den, at han vidste hvor mærkerne kunne købes. Den følgende weekend blev mærkerne leveret af handleren personligt på mine forældres hotel i Nykøbing Sjælland. Han havde nemlig sommerhus i nærheden af Rørvig. Det blev dog aldrig min favorit-frimærkehandel.

En lille pudsig ting husker jeg dog. En af min fars servitricer nn, en rigtig ”laber larve” først i 20’erne, der vidste jeg samlede på frimærker, spurgte mig engang om jeg kendte frimærkeforretningen Avanti. Jamen det gjorde jeg da. Til min store overraskelse kunne hun fortælle at hun kendte skam også forretningen! Jo, sagde hun: Jeg kom en overgang sammen med indehaveren, og har ofte været med inde i butikken, hvor jeg sad i baglokalet, når der var kunder. Ja, verden er somme tider lille….

Senere blev forretningen flyttet til Højbro Plads. Nu var det ikke længere kun frimærker der blev solgt i forretningen. Også kunsten havde holdt sit indtog. Lokalet var fyldt med malerier; det virkede som om indehaveren havde mistet interessen for frimærkerne. Det var i hvert fald det indtryk jeg fik, da jeg en enkelt gang i 1970’erne aflagde forretningen et besøg. Så ved den lejlighed blev der ikke købt så meget som et frimærke. Malerierne der blev solgt var ikke hans egne. De tilhørte hans far, der var politimand. 

 

 Fortsættelse følger

Når tiden tillader det vil 3. og sidste del om mit livs frimærkehandlere blive bragt.

Erindringerne om mit efterhånden lange frimærkeliv helt fra begyndelsen som 8-årig følger herefter.

Tilbage

 

zukunft vor allem sich auf der karte auf featured on as hood & # 8217; 2013 auf track & # 8220;Nike Sock Dart SE Femme bugatti #.Adidas Crazylight Boost Low 2016 & 8221; seither sind die atlanta künstler schon zu einer der heißesten rapper im spiel.Adidas Tubular Instincund giorgio armani entworfen hat vor kurzem eine linie kleider mit bugatti, was eine bessere zeit für die beiden superstars in ihren eigenen rechten zusammen für ein gemeinsames projekt?Nike Air Pegasus 89bei der bindung über bugattis, zukunft und armani wiederum traf sich mit gq style, ein besonderes foto verbreitet.das shooting fand an der renommierten designer & # 8217; s vierstöckigen anwesen in mailand, vor allem in den hof seines hauses.NIKE AIR MORE UPTEMPOnach einem blick auf gq style & # 8216;NIKE FLYKNIT RACER HERREN s neue foto - shooting mit zukunft und giorgio armani,ADIDAS YEEZY 350 BOOST V2 rüber zu gq für das gesamte interview.auch sollten sie jared leto aus auf dem cover der neuen ausgabe.Adidas Gazelleportand sich nell & # 038; mary, gegründet im jahr 2012 von krista stovel gesprochen, leah stovel gesprochen und avery bloom, dieser einzigartigen siebdruckverfahren tote tasche mit mountain design.gemeinsam mit uns gewachsen, bio - baumwolle segeltuch,Adidas Superstar die tasche mit lederriemen mit messing - nieten und drei interne taschen.noch eine tolle erinnerung an die kreative kraft, die den nordwesten,NIKE AIR MAX 2017 die tasche und vieles mehr finden sie auf ihren online - shop.